Den foreliggende metode er beregnet til bestemmelse af indikatorbakterien Clostridium perfringens i drikkevand, overfladevand, spildevand, slam og sedimenter.
Metoden kan på ufortyndet prøve anvendes ved koncentrationer på indtil 1 0 - 1 5 Cl. perfringens pr. ml prøve.
Indhold af Cl. perfringens kan fortælle noget om råvandets mikrobiologiske kvalitet, om virkningen af vandets behandling i vandværker og af anden behandling af vand, fx mekanisk, biologisk eller kemisk spildevandsrensning.
Cl. perfringens er i kraft af at være sporedanner særlig egnet som indikator for mulig tilstedeværelse af tarmbakterier i vandprøver ved ældre forurening, i vandprøver hvor der har været anvendt desinfek-tionsmidler, i spildevand med indhold af toksiske stoffer samt i sedimenter. Ved at bestemme koloni-tallet med og uden varmebehandling kan man påvise det antal bakterier, der er til stede i sporeform og totalantallet, hver for sig. Dette kan give et skøn over forureningens alder og oprindelse. Ved under-søgelse af eksempelvis ferskvandssedimenter eller vand fra varmvandsbeholdere kan andre bakterier give falsk positive reaktioner.